Kirkevej 1, 7160 Tørring

HYGGELIGT HUS I FAMILIEVENLIGE OMGIVELSER

Velkommen til Kirkevej 1, der ofte har fået skudsmålet "hvor er her dog hyggeligt" af nye besøgende. Dannebrogsvinduerne og de høvlede fyrretræsgulve tilfører en hyggelig og gæstfri stemning til huset, der har ligget på adressen siden 1927. På papiret er her 104 kvadratmeter, men planløsningen sikrer at det føles som en del mere. Hele 1. sal er indrettet med tre gode værelser, der alle har loft til kip og synlige hanebånd. Her er både plads til teenageren, førskolebarnet eller kontoret. Stueplan er indrettet med entré, køkkenalrum, opholdsstue og et pænt stort soveværelse. Badeværelset er funktionelt med både badekar og bruser. Fra det forholdsvis nye køkken er der direkte udgang til en frostfri tilbygning, hvor der er plads til både vaskemaskine/tørretumbler, fryser og spisekammer. Derudover et lille værksted, så gør-det-selv-genet kan tilfredsstilles.

Haven er praktisk og let at holde med en græsplæne og små bede. På terrassen, som vender perfekt mod sydvest kan I nyde udsigten i haven, hvor der både er plads til trampolin, legehus og gyngestativ. Haven ligger ugeneret med kun én egentlig nabo at tage hensyn til.

Huset ligger i et familievenligt kvarter med kort afstand til både skole og fritidsaktiviteter. Små børn kan trygt selv finde frem og tilbage fra skolen, der ligger knap 200 meter væk. Tørring byder på et levende lokalsamfund med flere årlige arrangementer og stor deltagelse fra byens borgere. Byen har egen svømmehal, bibliotek og gymnasium, hvilket holder på de unge og giver et mangfoldigt og godt børne- og ungeliv. Tørring by byder på flere specialbutikker og det daglige indkøb kan klares på gåben.

Boligen ligger 50 meter fra nærmeste busstop, hvor der er direkte forbindelser til blandt andet Vejle, Silkeborg og Horsens. I bil kan køreturen klares på 20-25 minutter til henholdsvis Vejle og Horsens.

Alt i alt en charmerende villa med gode værelser og skøn have, hvor I får de helt optimale rammer for familielivet i det trygge lokalsamfund.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.