C.F. Møllers Allé 16, 7. TH., 2300 København S

Lys og åben planløsning i Horisonten med enestående udsigt over Fælleden

Drømmer I om at forene livet i storbyen med dét at være helt tæt på naturen? Drømmer I om at komme op i højderne og dermed have det privilegium at kunne nyde den smukkeste panoramaudsigt hver evig eneste dag med kig til det åbne landskab? Eller hvad med at flytte ind i en nyere, moderne og arkitektonisk ejendom, hvor der ikke er gået på kompromis med noget som helst?

Ja, så vil I simpelthen elske denne fantastiske og særdeles udsigtsfulde lejlighed, der har hjemme i den arkitektoniske ejendom Horisonten i Ørestad City lige ved Byparken og med view over Royal Golf grønne baner og Fælledens åbne savanne!

Lejligheden udmærker sig med sine 99 kvadratmeter, der fordeler sig over en åben planløsning, som sikrer ekstra meget lys, luft og plads. Planløsningen råder over en aflang fordelingsentré med masser af indretningsmuligheder, to separate værelser – det ene med egen altan – et lækkert badeværelse samt et stort, flot køkken-alrum og stuemiljø i ét med udgang til en kæmpemæssig vestvendt altan. Dermed er lejligheden ideel til mange af livets stadier, og både unge, der gerne vil bo delevenligt, samt par (unge såvel som modne) og den lille familie vil kunne falde godt til her.

Det åbne køkken-alrum med masser af lys er virkelig lejlighedens store force med et lækkert, minimalistisk køkken fra HTH og god plads til at indrette sig med spisemiljø og bløde sofamøbler. Hele den vestvendte facade stråler af lys fra de store vinduespartier, som giver en uhindret panoramaudsigt mod Fælleden, og her har I også udgang til den solrige, overdækkede altan med flytbare skodder og god rummelighed til altanmøbler og grill. Videre fremviser lejligheden to hyggelige og pæne værelser, hvoraf det ene har udgang til sin egen altan, der serverer morgensol til kaffen, og endelig viser entréen ned til et flot badeværelse med separat brus og vaskesøjle.

Lejligheden befinder sig i Horisonten, en anderkendt kvalitetsbygning fra 2007, som er tegnet af Arkitema Architects med fokus på at skabe åbenhed og tilgængelighed til naturen, mens man er omgivet af rendyrket komfort og hverdagsluksus i boligform. Bygningen er omkranset af et fælles gårdmiljø med cykelparkering og legeplads til de mindste, og så placerer den sig direkte ud til Byparken i hjertet af Ørestad, hvor I også er helt tæt på skolen, gymnasiet, Field's og stationen med metro, tog og busser. Alt det byliv, I behøver, samtidig med at I får naturen til nabo.


Hvorfor skal I købe denne bolig? Fordi I får byens smukkeste udsigt, direkte adgang til naturen og en lækker bolig i indflytningsklar stand.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.