Grækenlandsvej 120, ST. TV., 2300 København S

FLOT LEJLIGHED MED STORT KØKKEN OG ALTAN

Her er en lejlighed med altan i en høj stueetage, der befinder sig i en ejerforening med sund økonomi og en velfungerende bestyrelse – her har I alle muligheder for at etablere en rar hverdag med kort afstand til offentlig transport, indkøb og rigeligt med parkering i området.

Ejendommen er opført i gule mursten i 1935; den har et velholdt tegltag, og som nævnt er ejerforeningen god og sørger for at bygning bliver løbende vedligeholdt. Der er fællesvaskeri og plads til at parkere cyklen på den ene side af huset, mens et stort grønt område med græsplæne og træer, der er omgivet af en hæk, ligger på den anden side af bygningen, hvor altanen også befinder sig. Her kan I nyde eftermiddags- og aftensol ganske uforstyrret i det rolige nabolag, da altanen er forholdsvis høj, selvom I bor i stueetagen.

Boligen er lyst indrettet med hvide vægge og parketgulv, og den fremstår fremstår pæn og indflytningsklar med en skøn stue, hvor I har udgang til altanen. Både badeværelset og køkkenet er stort efter københavnske standarder, hvor der snildt kan placeres et spisebord i køkkenet, som har stilsikre elementer i et tidløst design – her er også vaskemaskine og tørretumbler installeret. Badeværelset har en separat bruseniche og to mindre håndvaske, der er en praktisk løsning under morgen- og aftenrutinerne, og rummet er flot indrettet med hvide fliser på væggen og et klart og skarpt lys over spejlet. I kælderplan finder I et disponibelt rum der er flot istandsat.

I vil blive en del af et roligt kvarter med kort afstand til indkøb og offentlig transport - bus og metro - mens det kun tager fem minutter på cykel at besøge Amager Strandpark – for eksempel – der er et skønt område med en strandpromenade, der bugter sig gennem klitterne. I er heller ikke langt fra den populære Ingolfs Kaffebar, som er en at Amagers mest kendte caféer, der også byder på musikalske indslag – men mest om sommeren.

Hvorfor skal du købe denne bolig? Fordi den er placeret i et roligt kvarter tæt på alt, hvad I har brug for I hverdagen, fordi den er velholdt og nem at flytte ind i, og fordi den har en dejlig, vestvendt altan.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.